Om Lisbet Lorentzen

 

  • Erfaren psykoterapeut med sundhedsfaglig grunduddannelse som sygeplejerske. Privat praksis siden 1996. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

 

  • Solid faglig baggrund, flere efteruddannelser og løbende modtager af ny viden og supervision

 

  • Kompetencer indenfor kontakt, kommunikation, trivsel, stress, kriser, lettere depression og angst, parforhold, udvikling og meget andet

 

  • Er som person engageret, humoristisk og direkte. Kreativ og god til at have mange bolde i luften. Fleksibel, stabil og troværdig som samarbejdspartner

 

 Min terapeutiske grunduddannelse fra 1998 er Gestalt- og kropterapi. Gennem årene har jeg løbende efter- og videreuddannet mig. Blandt andet med efteruddannelse i Chok – traumeterapi og kursus i Metakognitiv terapi. Senest Mindfulness instruktøruddannelse.





Hvordan jeg kan hjælpe dig

STRESS

Uanset om det drejer sig om arbejdsrelaterede eller private udfordringer, er forløb med fokus på stresshåndtering en af mine spidskompetencer.

Her arbejder vi med energi-forvaltning og konkrete redskaber til at for­andre hverdagen og reducere eller fjerne belastnings-symptomerne. Det kan f. eks. være  i forhold til tankemylder, uro i kroppen, humør­svingninger og dårlig søvn. Stress kan vise sig på mange forskellige måder.


Jeg kan tilbyde et struktureret samtaleforløb om stresshånd-tering, hvor indsigt og bearbejdning af den konkrete situation indgår. Der arbejdes målrettet med forskellige øvelser og redskaber til at komme styrket ud af stresstilstanden med en læring og ny adfærd, som kan bruges fremadret­tet både arbejdsmæssigt og privat.

Antallet af sessioner aftales individuelt og tager udgangspunkt i den enkeltes situation og behov.

KRISER

En krise betegner en problematisk forandringssituation forbundet med et vendepunkt. En krise opstår altid ubelejligt. Den kan have været længe undervejs eller opstå akut.

Det kan være skilsmisse, fyring, sygdom eller dødsfald, men også positive omstændigheder som for eksempel en fødsel eller et nyt arbejde, som vir­ker overvældende og skaber kaos.

I samtalerne arbejdes der med at finde vej gennem kaos og bevæge sig fra det, der måske opleves som sammenbrud, til at få en fornem-melse af gennembrud. Ofte vil det at tale situationen igennem give en mulighed for at bearbejde følelser og tanker, så ny orientering kan opstå og erfarin­ger kan bruges konstruktivt fremadrettet.

Antallet af sessioner afhænger af situationen.

ANGST

 

I dagligdagen kender vi alle til følelsen angst. Angst er en naturlig reaktion på noget som føles farligt. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og for eksempel flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede.

 

Angst er en naturlig menneskelig følelse, men for nogen udvikler den sig til sygdom, der påvirker hver-dagen og livskvaliteten negativt.

 

Der findes forskellige typer af angsttilstande, og symptomerne kan variere fra mild til svært invaliderende grad. Angstsymptomerne kan opdeles i 4 grupper :

 

Psykiske symptomer: spænder fra let ængstelse, uro og nervøsitet til voldsom panik, dødsangst og frygt for at blive sindssyg.

 

Mentale symptomer: bekymrings-tanker om både fortid, nutid og fremtid. Tankerne opleves som virkelighed og dræner fuldstændigt nuet for energi. Koncentrations-besvær.

 

Kropslige symptomer: fx hjerte-banken, spændinger, uro, kvalme, svimmelhed og søvnproblemer.

 

Adfærdsændringer: Tilbage-trækning og isolation. Undgåelsesadfærd og begræns-ninger i almindelige gøremål – fx at køre bus, indkøb mm.

 

Behandlingen afhænger af angsttypen og sværhedsgraden. Samtaleterapi og medicin er de to vigtigste behandlingsformer, og for nogen er det optimalt med en kombination af de to.

Det vigtigste er at søge hjælp.

 

Jeg tilbyder samtaleterapi.

Udtalelser fra klienter

"Jeg har følt mig utroligt godt hjulpet gennem hele mit forløb hos Lisbet Lorentzen, lige fra første færd. Jeg er efter hver samtale gået hjem med nye, konkrete og nyttige værktøjer at arbejde med."

                                                  - Maria 

"Lisbet er en meget dygtig og menneskelig psykoterapeut.

Fra jeg ankom følte jeg mig i trygge hænder og med hendes faglige dygtighed kombineret med hendes menneskelige kvaliteter, guidede hun mig tilbage til den mentale styrke jeg tidligere besad."

                                               -Sarah

"Efter hver samtale havde jeg en følelse af mere overskud og genvundet gå-på-mod, og der var altid plads til at tale om lige netop det, der fyldte for mig."

                                             -Thomas

Kontakt

Psykoterapeut Lisbet Lorentzen

Jernbanegade 26, 3. tv.

3480 Fredensborg

+45 40620062

lisbetlorentzen@gmail.com